You are here

Få tilskud til energirenovering af din bolig

Bruger du for mange penge på energien i din bolig? Så kan du søge om støtte fra byfornyelsesmidlerne i Roskilde Kommune.

Vi har siden marts 2015 åbnet for en byfornyelsespulje til energirenoveringer af ejer- og andelsboliger i kommunen. Her gives der 25% tilskud til energirenoveringer og 50% til udarbejdelsen af en ny energimærkerapport, dog maksimalt et samlet tilskudsbeløb på 15.000 kr.

Hvorfor energirenovere?

Der er mange gode grunde til at energirenovere sin bolig. Dette kunne eksempelvis være:

  • Du sparer penge på varme- og elregningen.
  • En bolig, der klassificeres i en fornuftig energiklasse, vil være mere attraktiv ved videre salg.
  • Et bedre indeklima, hvor det f.eks. ikke trækker fra utætte vinduer og dørpartier.
  • En højere energiudnyttelse og bedre isolering af din bolig betyder mindre CO2 udledning til atmosfæren og større komfort.

Ved at tænke energiforbedringer ind i renoveringsprojekterne i din bolig, fx ved installering af et nyt køkken, kan det vise sig at give rigtig god mening at kombinere sådan et projekt med en yderligere energirenovering for derved senere at spare penge på energien.

Hvad skal jeg gøre for at få tilskud?

For at søge støtte skal du have en energimærkerapport over din bolig, som maks. er 1 år gammel. Hvis du allerede er i besiddelse af det, kan du finde ansøgningssiden til byfornyelsesmidlerne her. 

Er du ikke i besiddelse af en opdateret energimærkerapport, kan du finde kontaktinformationerne på en energimærkningskonsulent, som kan hjælpe dig med en ny energimærkning.   

Skulle du have nogle spørgsmål angående enten energimærkerapporten eller tilskudsordningen, kan du kontakte Borgerservice.

Kontakt

Borgerservice
Rådhusbuen 1
4000 Roskilde
Administration By Kultur og Miljø
Tlf 46 31 30 00

Senest opdateret

07.03.2018