You are here
Overnatning i det fri
Friluftsguiden.dk viser dig en række muligheder for overnatninger. De gratis muligheder er enten teltpladser eller sheltere. Udinaturen.dk er Naturstyrelsens hjemmeside, der også viser større og mindre teltpladser mv.
Der er teltpladser i Guldysseskoven, Salvadparken, Himmelev og Gadstrup.
Sheltere findes i Guldysseskoven, Boserup skov, ved Lynghøjsøerne, i Salvadparken eller ved Himmelsøen (ved Darupvej).
Der er mulighed for at booke sheltere to steder: i Salvadparken eller ved Himmelsøen (alle tre shelters kan bookes).
Sådan booker du et shelter
Du går ind på friluftsguiden.dk, hvor du kan se de forskellige shelterpladser. De sheltere, du har mulighed for at booke, er fremhævet med gul baggrundsfarve.
Du booker et antal pladser i en bestemt shelter og får så automatisk tilsendt et bevis.
Muligheden for bookning skulle gøre, at flere kan få glæde af shelterne og ikke mindst være sikre på at have en plads, når de skal bruge den.
Shelterpladserne kan generelt benyttes frit, men hvis der kommer gæster, som har booket shelteren, har de fortrinsret til pladsen.